Glæd jer til en aften med irsk stemning
Og så til noget, vi kender: Duoen Mainly Irish, bestående af Joe Reilly og Per Vigand, spiller og underholder med ægte irsk folkemusik – sange kombineret med en god portion irske anekdoter, jokes
og stand-up.
Joe synger og spiller på penny whistle og mundharmonika og Per synger og spiller på 12-strenget guitar.
De leverer traditionel musik som stadig findes i stor målestok og som skaber den intime og hyggelige stemning i pubberne i Irland.
Udgangspunktet og inspirationen for repertoiret er anerkendte og internationale kendte irske folkemusik-grupper som The Dubliners, Planxty, The Fureys m. fl. og sangere som Christy Moore og Dave Arthur.
Også andre som Tom Paxton, Pete Seeger, Ralph McTell, Dougie MacLean, Hamish Imlaach, Eric Bogle og flere andre kan findes i deres repertoire.
Se mere på https://foreningen-bakkegaarden.dk/2023-mainly-irish/