Menu Luk

H P Lange

 

Fredag d. 28. oktober 2022 kl. 18.30

Entré: 150 kr.

Hovedret: 90 kr. – Gumbo (ret fra Louisianna, som bliver tilberedt undervejledning fra kunstneren)
Dessert: 25 kr. – American Applepie

Så skal vi til Louisiana!

HP Lange kommer og underholder os med rigtig god musik. Men han kan mere end det! Han har lovet at hjælpe køkkenet med at tilberede en berømt, velsmagende suppe fra Louisiana. Gumbo, kaldes den. Der bliver altså både noget til ganen og til ørerne denne aften. Og mon ikke, vi får nogle gode historier også?

HP Lange har været på bluesscenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser, der er på den danske bluesscene, og hans udgivelser har været nomineret til et væld af Danish Music Awards – tre har taget prisen som bedste roots/blues album. I alt har han udgivet 12 cd’er i eget navn. Senest har albummet ”I feel fine” i 2020 modtaget en DMA for årets bluesudgivelse.

Her i 2021 udgiver HP Lange første gang et decideret soloalbum ”HP Lange Solo”. Et album, som også er blevet godt modtaget af anmeldere. HP Lange har altid – udover at arbejde med sit band HP lange Big Gumbo – arbejdet som solist og spillet i klubber og på festivals over hele Skandinavien samt store dele af Europa og USA. Med sig på scenen har han sit mix af sange, han selv har skrevet, og gamle sange fra den amerikanske folkemusiktradition. Og selvfølgelig sine guitarer og sin banjo.

Et lille udpluk af events HP Lange har spillet i skandinavien som solist: Notodden Blues festival – Åmål Blues Festival – Mønsterås Blues Festival – Malmø Blues Festival – Den blå Festival Aalborg – Copenhagen Blues Festival – Tønder Festival og mange flere.

Glæd jer til en aften med velsmag og vellyd!

TILMELDING på tlf: 23 32 43 19 eller på nedenstående formular:
NB Tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse fra Bakkegården