Udstilling med Else Marie Øllgaard
Kunstneren Else Marie Øllgaard er 75 år og bor i Brylle. Hun udstiller sine malerier i Bakkegårdens stuer i marts, april, maj og juni 2025
Else Marie skriver følgende om sig selv:
Jeg har i det meste af mit voksenliv haft stor glæde af at male. Processen med at få de farver og motiver, jeg søger frem på lærredet, giver mig stor tilfredsstillelse.
Jeg bliver inspireret af at se og opleve naturen i al dens skønhed, derudover maler jeg motiver, hvor jeg finder spændende ideer.
Jeg har i flere perioder modtaget undervisning i forskellige teknikker af fynske kunstnere.