Fredag den 20. oktober kl. 18.30 (NB! efterårsferie)
Quiggs
Vores skotske venner underholder
Entré: 150 kr.
Hovedret: 100 kr.
Dessert: 25 kr.
Menu: Hamburgryg med flødekartofler, salat.
Pandekager med is og syltetøj.
Sange fra Skotland og den vide verden – en aften i folkesangens navn. Den dansk/skotske duo præsenterer et unikt vævestykke af sange spundet med en keltisk tråd. Hvad enten det er traditionelt
eller nyere materiale, er kendetegnet for The Quiggs kvaliteten af de to stemmer i harmoni og den gode historie. Her serveres sange, hvor sjælen når med.
“The Quiggs” er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Stephen og Pernille Quigg. Stephen Quigg er en veletableret folkesanger, der har levet af musikken i over 40 år. Han er opvokset på den skotske vestkyst, hvor den lune humor og traditionel musik kom ind med modermælken. Stephen har i alle
årene optrådt solo, men indgik desuden i den legendariske skotske folkemusik gruppe “The McCalmans”. Gruppen gæstede Danmark igennem mange år, helt op til bandets ophør i 2010. Herefter vedligeholdt Stephen forbindelsen til Danmark og har i de senere år optrådt sammen med sin hustru, Pernille Quigg,
som også er folkesanger og sangskriver.
Pernille Quigg er, som fornavnet afslører, dansk. Hun er opvokset i en lille landsby i det østjydske landskab, hvor de gamle stadig husker en vis sangfugl i naboens æbletræ. Siden da begav hun sig først til Irland i musikkens fodspor og senere hen til Skotland, hvor kærlighed og musik går op i ren harmoni.
The Quiggs turnerer hvert år med stor succes i Danmark, Tyskland og Holland udover deres koncerter i Skotland.
Stephen Quigg: sang, guitar, banjo og bodhran (irsk tromme)
Pernille Quigg: sang og guitar.
TILMELDING på tlf: 30 55 29 14 (hvis opkald ikke besvares, send venligst en SMS),
eller på nedenstående formular:
NB Tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse fra Bakkegården.