Menu Luk

Udstilling med Lene Dybdal Christensen

Lene udstiller på Bakkegården i august, september og oktober 2026

I 1973 blev jeg uddannet som sygeplejerske, og de sidste 25 år af mit arbejdsliv var på

Gynækologisk operationsafdeling.

Som barn tegnede jeg meget og havde en drøm om at uddanne mig i et kreativt fag, men jeg valgte den sikre vej og blev sygeplejerske.

Men for 10 år siden besluttede jeg mig for, at nu skulle det være.

På Fyns kunstskole er jeg i tegning blevet undervist af Anne Krebs og senere oliemaling hos Palle Rico Hjort. Da skolen sidste år desværre lukkede, er jeg i stedet begyndt hos Indigo Richard. Det sidste har bevirket, at jeg fra det mere klassiske udtryk i billederne tør kaste mig ud i eksperimenter med japanpapir , acryl og sand.

Den klassiske undervisning har jeg med mig, så jeg i billederne altid tænker på farve, kontrast og komposition.

Lene Dybdal Christensen