Menu Luk

Kom og oplev det fantasifulde og mangfoldige Chimi Changa univers, skabt af illustrator
og billedkunstner Morten Sørensen.
Chimi Changa er kendt for sine skæve eksistenser, der med Storm P’sk opfindsomhed og
en god portion humor boltrer sig i champagne, ekstravagant tøj og sære maskinelle
opfindelser.
Hver illustration bærer små lommefilosofiske guldkorn og spejler måske en del af dig selv,
en du kender, eller en, du drømmer om at være.
Tag med på en rejse ind i Chimi Changas unikke univers, hvor glæde, kærlighed, frihed og
nærvær er i centrum. Vi glæder os til at se dig til en inspirerende udstilling med kunst og
fællesskab.

Der er fernisering 2. marts 2026 kl. 16-19