Kontrolrapport

Hurlumhej Hospitalet

Klovneforestilling for børn

Søndag den 3. november 2019 kl. 15.00

Entre: 25 kr.

Hurlumhej

Café Bakkegården og Højby Bibliotek byder endnu engang på en forestilling for børn. Klovneløbet i Højby har inspireret os til at invitere klovnene til at vise deres forestilling på Bakkegården.

I forestillingen møder vi hospitalsklovnene Vilma og Veranda, som på deres røde cykler drøner frem og tilbage mellem hospitaler, børnehaver og skoler sammen med den dygtige Doktor Rask. Men en dag glemmer de at fortælle Doktor Rask, hvor de skal hen! Der står de to hospitalsklovne alene med alle børnene – og en lægekuffert fyldt med seje lægeting. Og så begynder legen…

Forestillingen henvender sig til børn fra 3-8 år

Danske hospitalsklovne har alle gennemført en internationalt anerkendt uddannelse på 1½ år og efteruddannes løbende. De er lønnede og professionelle, og deres arbejde er kun muligt i kraft af donationer fra private, fonde og sponsorer.