Kontrolrapport

De Gyldne Drenge

Fredag den 2. februar

Entre: 200 kr.
Hovedret: 90 kr.
Dessert: 25 kr.

Menu:
Krydder stegt kamsteg med ovnkartofler og vintersalat
Marengsreder med is og chokoladesauce 

De Gyldne Drenge

De Gyldne Drenge – Derfor Blev Vi Spillemænd

Irsk på dansk. Nordjysk på sydfynsk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader.

Siden 2003 har de fem gutter rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i de mange tekster, der alle stammer fra det store musikalske forbillede De Gyldne Løver.

De to jyske brødre Troels og Ole var i den periode midlertidigt emigreret til det sydfynske og brugte flittigt tiden på at inficere de tre øvrige musikere med den irske bacille. Det blev hurtigt klart at det var de danske versioner af den irske sangskat de var mest modtagelige overfor.

I 2007 udgav de deres første cd ”Det Gamle Værtshus”. Den blev meget populær og blev i 2015 fulgt op af ”Derfor Blev Vi Spillemænd”, der lige som den første er en hyldest til De Gyldne Løver.

De Gyldne Drenge prøver ikke at efterligne det gamle kultband, men giver deres egne fortolkninger af sangene. Ind i mellem også med små ændringer i teksterne. Dog med tilladelse fra ophavsmændene.

De Gyldne Drenge er:
Lars Kirkegaard på harmonika, kor, Jørgen Dickmeiss violin, bodhran, mandolin og kor, Jens Holgersen på kontrabas og kor, Ole Smith på sang guitar og banjo og Troels Smith på sang, guitar, tenorbanjo, mandolin, tinfløjte og irsk håndtromme.

Musikudvalg