Kontrolrapport

Arrangementer efterår 2014

Så er vi klar med alle aftaler omkring efterårets arrangementer på Bakkegården.

Vi starter ud med irsk folkemusik i bedste stil med gruppen Tradish. De har tidligere gæstet Bakkegården med succes, så vi glæder os til genhøret med en masse af deres nye numre.

Derefter skal vi nyde Leonard Cohens sange på dansk oversat og fremført med nerve af Anders Dohn akkompagneret af Carl Johan Rosenberg.

Den sidste fredag i oktober kommer to gennemmusikalske drenge – MC Hansen og vennen Jacob, som turnerer rundt i ind- og udland med deres musik. De kommer ganske afgjort ud over scenekanten helt ud til deres publikum med deres levende musikalske engagement.

Bakkegårdens Big Band glæder sig til at spille deres swingende rytmer for Bakkegårdens publikum. Den aften får vi nok svært ved at holde benene i ro, så vi får se om der bliver plads til en swing – om.

Oldstars er en gruppe farverige glade QUINDER, der sætter humøret i top både med deres sange og kropssprog.

Sæsonen slutter af med en aften med Vildt og Vin. Her vil der blive meget for øjet og ganen. Vi glæder os til samarbejdet med Højby Jagtforening, som er behjælpelig med vildtet og byens Superbrugs, som står klar med de rigtige vine til vildtet.

Traditionen tro slutter vi sæsonen af med Jul på Bakkegården.

Det bliver dejligt at byde jer velkommen på Bakkegården med denne brogede buket af arrangementer.

På gensyn til dejligt musikalsk forår på Bakkegården

Venlig hilsen

Bakkegårdens bestyrelse

Bakkegården er åben for alle – medlemskab ikke nødvendigt.

 

03. okt. Tradish - irsk folkemusik udsolgt
24. okt. Cohen på dansk– Ny trio og nyt album på vej
31. okt. M. C. Hansen aflyst
07. nov. Bakkegårdens Big Band
14. nov. Old Stars
21. nov. Vildt og vin udsolgt!!!